OBS. Ny adresse Kompagnistræde 12 kld. 1208 København
Lash lift er en ny teknologi hvor dine egne og naturlige vipper løftes på en skånsom måde. Vipperne løftes forsigtigt op på en siliconepude som lægges på dit øjenlåg og fæstes ved hjælp af vandbaseret lim. Her redes øjenvipperne ud på puden så de sidder flot og lige. Her efter påføres der først en lotion som åbner hårets struktur og efter en lotion der lukker hårets lag og sætter hårene i dets nye position. Vipperne bliver oftest farvet i forbindelse med et lash lift og dette vil ske herefter. Farven påføres mens øjenvipperne stadig ligger på siliconepuden.
Så bliver vipperne løsnet fra puden og et lash lift med farve er lavet!
Et brow lift " brushed up brow" er meget populært og dette look kan opnåes med et brow lift. Behandlingen giver et fyldigere look til dine bryn og retter hvirvler og nedadvoksende hår i brynet. Behandlingen foregår ved at der først påføres en lotion på brynene som åbner hårene og gør dem smidige. Herefter bliver håret redt i den ønskede retning, og der bliver lagt en lotion på brynene som lukker hårene igen. Efter dette påføres farven hvis det ønskes og der rettes til med pincet og voks.
Til slut bliver der lagt en regenererende creme som styrker og plejer håret de næste 24 timer.
Jeg tilbyder en række forskellige voksbehandlinger. Med voksbehandlinger fjerner jeg uønsket hårvækst ved roden, hvilket gør dig hårfri i en længere periode sammenlignet med traditionelle skraber.
Når du barberer dig med skraberen er det stubbene, der vokser ud igen, men efter en voksbehandling vil de nye hår føles meget mere bløde og fine, netop fordi de er helt nye.
Det er ikke den eneste fordel ved voks fremfor skraber. Når jeg fjerner hår med voks, er det ikke en permanent hårfri løsning, men gøres det regelmæssigt, vil du opleve en betydelig reduktion i fremkomsten af nye hår.
Jeg bruger udelukkende Cirépil voksprodukter i salonen, der fungerer skånsomt på den mest sensitive hud. Cirépil voks er designet til at kunne fjerne hår helt ned til 2 mm. Jeg anbefaler at hårene er ca. 3-5 mm eller mere for at få det bedste resultat, specielt hvis det er første gang.
Geleforstærkning
Når du booker denne behandling bliver dine negle forstærket. Det betyder, at dine natur negle bliver gjort stærkere ved brug af gele.
Det gør dem i stand til vokse, så du oftes i løbet af 3 uger har din ønskede længde.
Geleforlængelse
Når du booker denne behandling bliver dine negle forlænget. Det gøres ved at jeg påsætter en skabelon, hvor jeg herved kan gøre neglen længere med gele. Det betyder, at der ikke kommer nogle skadelige produkter på, men blot forlænger med samme produkt, som forstærker dine negle.
Shellac
Shellac er en fusion mellem almindelig neglelak og gele. Du får holdbarheden fra geléen, men letheden og det lette udtryk fra lakken. Det kaldes en Gelpolish.
Når du booker denne behandling får du en plejende manicure, som indebærer at vi skubber neglebånd, filer form og længde, samt polerer dine negle. Det skaber det bedste grundlag for en holdbar shellac behandling. Du vælger selv farve.